ESPERGÆRDE FRIMÆRKEKLUB


Mødested           Egegaarden     3060      Espergærd

.


 

Start

 Nyttig information

 Mødeplan

 Bibiotek og udstyr

 Love

 Linke

 Samlinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Love for Espergærde Frimærkeklub.

§ 1.  Klubben er stiftet 18. januar 1941 på Asminderød Kro med navnet:
        ”Frimærkeklubben for Fredensborg og Omegn”.
        Klubbens navn er den 9.januar 1961 ændret til :” Fredensborg og Kystens Filatelistklub”
        og igen den 21. april 1986 ændret til: ”Espergærde Frimærkeklub”
§ 2. Klubbens formål er at fremme kendskabet til filatelien ved:
       1  Foredrag og demonstrationer af samlinger og lign.
       2  At give medlemmerne adgang til at forøge deres samlinger ved auktioner, dubletcirkula-
           tion og bytning.
       3  At bekæmpe falske frimærker gennem oplysning herom.
       4  Eventuelt at fremskaffe frimærkeblade.
       5  Assistance ved realisation af samlinger og ved udstillinger.
       6  At være medlem af ”Danmarks Filatelist Forbund”  (fra 1.1.79.)
           - fremover kaldet DFF.
§ 3. Klubben afholder almindeligvis 2 møder om måneden.
      Sted for afholdelse bestemmes af bestyrelsen.
§ 4. 1. Som medlemmer af  klubben kan optages personer, der er fyldt 18 år, enten som A – medlem
           eller som C- medlem, sidstnævnte dog kun hvis vedkommende allerede er A – medlem af en
           klub der er tilknyttet DFF. Desuden kan optages personer der har husstandsfællesskab med
           et A- medlem, såkaldte A- nedsat medlemmer, uden DFF`s medlemsblad.
           Som A- medlem er man automatisk også medlem af DFF og herved forpligtiget til at abonere
           på DFF`s medlemsblad.
           Anmodning om optagelse fremsættes til bestyrelsen, der i tvivlstilfælle træffer afgørelse om
           optagelse.
       2. Æresmedlemmer kan efter bestyrelsens forslag udnævnes af en generalforsamling med de
           2/3 af de afgivne stemmer.
§ 5. Udmeldelse skal ske skriftligt til formanden pr. 1.juli eller 1. januar.
       Udmeldelse fritager ikke for betaling af skyldig restance.
§ 6. Dersom et medlem ved sin optræden eller på anden måde viser sig uværdig til at være medlem
       af klubben, modarbejder dennes omdømme, kan bestyrelsen ekskludere vedkommende.
       Bestyrelsens beslutning kan indankes til den førstkommende generalforsamling, hvor der til
       beslutningens omstødelse kræves 2/3 af de afgivne stemmer. I den mellemliggende tid er ved-
       kommende suspenderet. Men har ret til på generalforsamlingen at udtale sig.
§ 7.  1.  Ved optagelse udleveres et eksemplar af lovene.
        2.  Medlemskontingentet, der forfalder ved sæsonens begyndelse, er det ved sidste generalfor-
             samling vedtagne.
        3.  Juniorer mellem 18 og 21 år betaler ved sæsonens begyndelse  ½ A- medlemskontingent.
             De modtager medlemsbladet til en hvert år af styrelsen fastsat pris.
        4.  Betaler et medlem ikke kontingent ved opkrævning af kassereren og udebliver kontingen-
             tet 3 måneder efter påkravet, og pågældende medlem ikke hører fra sig, betragtes vedkom-
             mende som udmeldt.
        5.  Optagelse af tidligere medlemmer kan kun ske mod betaling af eventuelle restancer.

§ 8.  1. Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, sekretær og dubletleder.
        2. Generalforsamlingen vælger hvert lige år – formand og 1 besyrelsesmedlem og hvert
            ulige år 2 bestyrelsesmedlemmer samt dubletleder.
            Bestyrelsen konstituerer sig herefter i de i stk 1 nævnte tillidsposter.
        3. Endvidere vælges 1 bestyrelsessuppleant, 2 revisorer og 1 revisorsupleant. Af disse afgår:
        4. Bestyrelsessupleanten de lige år, i revisor de lige år og en de ulige år. Revisorsupleanten de
            ulige år.
        5. Alle valg gælder for 2 år og genvalg kan finde sted.
        6. Skriftligt valg skal finde sted, blot eet medlem ved generalforsamlingen kræver det.
§ 9.  1. Bestyrelsen repræsenterer klubben, leder dens anliggender og administrerer dens formue.
        2. Formanden leder klubbens møder, næstformanden træder under formandens forfald i dennes
            sted.
            Formanden leder bestyrelsesmøderne, næstformanden træder under formandens forfald i
            dennes sted.
            Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, det findes påkrævet eller når begæring herom fremsæt-
            tes af 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpel stemmefler-
            hed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Skrivelser underskrives
            i almindelighed af formanden, næstformanden træder under formandens forfald i dennes
            sted.
        3. Kassereren har ansvaret for:  At klubbens medlemsprotokol til enhver tid er ført a jour.
            At kontingentet rettidig opkræves.
            At klubbens regnskab til en hver tid er ført på betryggende måde. Den kontante kassebe-
            holdning må som regel ikke overstige et rimeligt beløb.
            Overskydende beløb indsættes på klubbens konto i anerkendt bank eller sparekasse.
            Kontoen forsynes med påtegning om, at intet beløb kan hæves med mindre der forelig-
            ger to underskrifter, formanden eller næstformanden sammen med kassereren.
            At en regnskabsoversigt forelægges bestyrelsen ved hvert kvartals udgang.
            Han er iøvrigt pligtig til enhver tid at meddele bestyrelsen alle af den ønskede oplys-
            ninger vedrørende klubbens kasse- og regnskabsvæsen.
        4. Sekretæren fører protokol over forhandlinger ved generalforsamlinger, medlems- og
            bestyrelsesmøder. Protokollen skal give et klart billede af alt vedrørende klubben.
        5. Dubletlederen modtager frimærker opsatte i hæfter til cirkulationssalg fra medlemmer-
            ne. Såfremt indleveringen fra medlemmerne er for lille, sørger han for cirkulationssen-
            dinger fra anerkendte handlere. Han fører et nøjagtigt regnskab for opsætning, salg og
            de dermed forbundne udgifter, dette forelægges den årlige generalforsamling.
            Klubben tegner passende forsikring mod bortkomst af cirkulationssendinger. Medlem-
            merne er pligtige til at benytte de vedlagte kvitteringer for modtagne cirkulationssen-
            dinger., som sendes til dubletlederen.
            Dubletlederen har ret til fra cirkulationen at udtage mærker, hvis kvalitet må skønnes
            for ringe. Hvis dette af sælgeren er tydeligt anført, må prisen stå i rimeligt forhold til
            kvaliteten. Afregning for udcirkulerede hæfter foretages af dubletlederen., der fradra-
            ges 10%, som tilfalder dubletlederen. Endvidere fradrages for hver returneres hæfte
            50 øre, som tilfalder klubben. Der heraf udreder opgørelsesblanket og cirkulations-
            blanket, tillige dækkes mærketab heraf.
            Udgifter til porto og pengeposer vedrørende dubletcirkulationen udredes af klubben.
§ 10.    Af værdien af de ved auktion bortsolgte numre udreder sælgeren 10% til klubben.


§ 11.  1. Revisorerne skal een gang årligt ved regnskabsårets afslutning og når særlige for-
              hold gør det nødvendigt, gennemgå regnskaberne , dels for klubben og dels for du-
              bletcirkulationen, og ved deres påtegning attestere dets rigtighed i overensstemmelse
              med de tilhørende bilag samt tilstedeværelsen af klubbens formue.
          2. Revisorerne har endvidere ret til i løbet af regnskabsåret at undersøge om regnskabet                                                                                                                            
              er ført a jour og beholdningen er til stede.
§ 12.  Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet skal være afsluttet, revideret og gennem-
          set af bestyrelsen til forelæggelse på generalforsamlingen.
§ 13.  Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle klubbens anliggender og tager beslutning
           ved simpel stemmeflertal, undtagen ved klubbens opløsning jvf. § 21.

§ 14.  Indvarsling til generalforsamling skal ske med 10 dages varsel ved skriftlig meddelelse
          til medlemmerne, og med angivelse af den fulstændige dagsorden.
§ 15.  Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april.
          Dagordenen skal omfatte:
          1.  Formandens beretning.
          2. a. Godkendelse af det revidere regnskab.
              b.  Forelæggelse af budget for næste år.
              c.  Fastsættelse af kontingent for næste år.
          3.  Dubletlederens beretning og regnskab.
          4.  De fornødne valg
          5.  Behandling af indkomne forslag. Disse skal, for at blive behandlet, være indgivet
               skriftligt til bestyrelsen senest 6 dage før generalforsamlingen.
          6.  Eventuelt.
§ 16.  Ekstraordinær generalforsamling afholdes så ofte bestyrelsen finder det nødvendigt
          eller når 15 medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen med op-
          givelse af hvad der ønskes forhandlet. Denne skal afholdes senest 30 dage efter be-
          gæringens modtagelse.
§ 17. 1.  Stemmeret på generalforsamlingen er betinget af 3 måneders medlemsskab.
         2.  Juniorer har ikke stemmeret.          
§ 18.  1. En generalforsamling er, når lovlig indvarsling har fundet sted beslutningsdygtig
              uanset hvor mange medlemmer, der har givet møde, undtagen dog ved foreningens
              opløsning jvf. § 21.
          2. Der kræves for vedtagelse af nye love samt ændring til de bestående mindst 2/3 af
              de afgivne stemmer.
§ 19.  På enhver generalforsamling vælges ved håndsoprækning en dirigent til at lede forhand-
          lingerne og afgøre alle spørgsmål vedrørende orden og afstemning.
§ 20.  Dirigenten og formanden underskriver den oplæste forhandlingsprotokol over general-
          forsamlingens forhandlinger.
§ 21.  1. Klubbens opløsning kan kun finde sted, når det med 2/3 stemmers flertal vedtages på
             2 af hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum, idet
             den første kun debaterer spørgsmålet og ved afstemning afgør om sagen skal fremmes.
              Den sidste tager ved afstemning stilling til spørgsmålet.
          2.  Besluttes klubbens opløsning træffer generalforsamlingen afgørelse med hensyn til
               klubbens aktiver.

Disse LOVE er vedtaget og godkendt på generalforsamlingen d.23.04.1979 og rettet: 21.04.86.
06.10.86, 07.10.91  , 23.04.2001 og  18.04.2005.